TINA BLEV DIAGNOSTICERET MED PTSD: ’DET HANDLER OM AT ÆNDRE SIT MINDSET OG TRO PÅ, AT MAN NOK SKAL FÅ DET BEDRE’

Tina Weber slås hver eneste dag med følgerne af forholdet til sin tidligere mand, hvor hun igennem en længere periode blev udsat for psykisk vold, og hvor hun på daglig basis var bange for, at det ville få fatale følger for hende og parrets fælles børn.

Af Jeremy Bo Pedersen

I årevis blev Tina Weber udsat for psykisk vold af sin daværende mand. Det skete i parrets fælles hjem.

I dag er det 5-6 år siden, at Tina Weber for første gang mærker symptomer på det, der skulle vise sig at blive et langt og opslidende forløb, og som til sidst ville ende ud i en diagnose, som ville efterlade flere spørgsmål end svar

’Der er tale om angstanfald. Mine angstsymptomer det er, at jeg får sådan en sten i maven, og jeg bliver ekstrem grådlabil. Jeg græder faktisk fuldstændig ukontrolleret’.

På daværende tidspunkt tillægger Tina ikke symptomerne nogen særlig betydning på trods af, at de meget hurtigt får en stor indvirkning på hendes dagligdag. Især tanken om at hun skal bibeholde en normal og sund hverdag for sine børn har stor betydning for, at hun sætter sig selv og sit eget velbefindende i baggrunden.

’Jeg finder simpelthen nogle strategier, som jeg kan overleve i, og som gør, at han ikke tænder fuldstændig af’.

Veninden blev hendes redning

Efter at have ignoreret symptomerne i et stykke tid går det op for Tina, at hun ikke bliver ved med at kunne holde det ud. Hun tager derfor en beslutning om at åbne sig op overfor en tæt veninde og fortælle hende om de angstanfald og den ulykkelighed, som har været daglig kost i en længere periode.

’Min veninde fortalte mig simpelthen, at det forhold jeg levede i, det var ikke sundt. Jeg er dybt taknemmelig for, at hun rent faktisk havde mod nok til at fortælle mig det. Set i bagklogskaben så boede jeg jo med en mand, som var psykisk voldelig, men jeg så det bare ikke selv.’

Efter samtalen med den tætte veninde stod det klart for Tina, at de ting hun blev udsat for igennem sit forhold til sin daværende mand langt fra var normale eller acceptable.

’Nogle dage kunne han ikke rumme, at jeg havde lavet pandekager til børnene. Jeg kunne allerede høre det, når han kom ned af trappen, altså hvilket humør han lige var i. Så kunne jeg egentlig vurdere, om det var i dag han ville eksplodere, eller om det er okay, at vi er her.’

’Det kunne også være, hvis mit arbejde bad mig om at blive længere. Jeg arbejdede som handicaphjælper, så man har altså ikke mulighed for at gå, før der er kommet en afløser. Han ville blive sygeligt jaloux, og han troede overhovedet ikke på, at jeg var på arbejde. Det resulterede faktisk i, at jeg sendte et screenshot af min GPS, da jeg fik fri, så han kunne se hvor jeg var, men han troede selvfølgelig stadig ikke på mig. Det skete flere gange sådan noget her, og der var specielt én gang, hvor jeg blev så bange for, at han havde taget sit eget liv og taget pigerne med. Jeg kørte simpelthen alt, alt for stærkt for at komme hjem, fordi han lød fuldstændig vild i telefonen’.

Skilsmisse var benzin på bålet

Efter at have tænkt sig grundigt om besluttede Tina, at forholdet var så skadeligt, at det måtte nå til sin ende. Derfor informerede hun sin daværende mand om, at hun gerne ville skilles. Tina håbede at det ville resultere i, at hun kunne få en normal dagligdag igen, hvor hun ikke længere behøvede at være hverken ulykkelig eller bange, men det blev i første omgang ikke tilfældet.

’Da jeg informerer ham om, at jeg vil skilles, så eskalerer hans psykiske vold, og mine symptomer bliver selvfølgelig endnu tydeligere. Jeg bliver ekstremt bange for ham. Jeg bliver virkelig, virkelig bange for ham. Jeg er bange for, at han kan finde på at gøre mig og vores børn fortræd og egentlig også sig selv.’

Tinas frygt for sin daværende mand, og hvad han kunne finde på at gøre ved deres lille familie, bliver hurtigt så stor, at hun beslutter sig for at kontakte sin far med henblik på, at han skal hjælpe hende og børnene hen på et krisecenter for kvinder. For deres sikkerheds skyld var det vigtigt, at det skete, uden at Tinas eksmand fandt ud af det.

’Min far skulle komme fra Nordjylland og hente mig og pigerne, og han blev fortalt, at hvis han bare så meget som så min eksmands bil, så skulle han vende om. Men han kom og hentede os, og så bliver pigerne egentlig fortalt, at vi kører på roadtrip med morfar’.

’Da jeg lander på krisecenteret, så får jeg puttet børnene, og da jeg har fået puttet dem, så knækker filmen fuldstændig for mig. Der er bare ikke mere tilbage i mig. Jeg var helt færdig.’

Fremtiden ser lysere ud trods PTSD

I den tid Tina og børnene boede på krisecenteret gennemgik de alle sammen behandling, der blandt andet bestod af samtaler med psykologer og psykiatere. I løbet af disse samtaler bliver det mere og mere tydeligt, at Tina ikke kommer til at leve en normal dagligdag lige med det samme, og det blev kort tid efter konstateret, at Tina lider af PTSD.

’Det giver mig håb at finde ud af, hvad jeg lider af, for jeg tænker, at hvis der bliver sat et stempel på, så bliver det også nemmere at målrette, hvordan jeg så skal komme i mål, og hvordan jeg får det bedre.’

’Det var faktisk lidt en lettelse at få diagnosen, også fordi at jeg så blev anerkendt. Det blev anerkendt, at det er rigtigt nok, det jeg har været udsat for. Jeg har taget skade af det’.

Den dag i dag er Tina sygemeldt grundet diagnosen PTSD, og hun oplever stadig store konsekvenser af det usunde forhold, som hun i sin tid havde til sin eksmand. Dog har hun generelt oplevet hjælp og forståelse fra mange forskellige fronter, og har i den seneste tid taget de første skridt mod at blive en del af arbejdsmarkedet igen.

’Jeg er jo blandt andet blevet anbefalet slet ikke at se min eksmand. Det betyder også, at jeg ikke altid kan komme med til de ting, som jeg ellers gerne ville. Men jeg er glad for, at jeg f.eks. får ekstra skolehjemsamtaler med pigerne’.

’Selvom jeg stadig har dårlige dage, hvor jeg ikke skal lave noget, så er jeg startet i praktik, hvor jeg arbejder nogle timer hver uge. Det handler om at ændre sit mindset og tro på, at man nok skal få det bedre. Jeg synes fremtiden ser lys ud. Den virker ikke så håbløs, den har gjort.’

(Hør Tina forklare i videoen herunder, hvorfor det føles så frustrerende at være offer for psykisk vold.)

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.